Rammer og afdækning til LK FUGA®

Rammer og afdækning til LK FUGA®

thingiverse

Kære Lauritz Knudsens ================== Vi elsker jeres produkter, og vi betaler gerne prisen for dem. Men vi har i 39 år set på de samme kontakter, i samme farver. Få nu hældt nogle andre farver end gråtoner i jeres støbeformene. Det danske marked skriger efter en [tænd/sluk-kontakt til PHILIPS HUE og IKEA TRÅDFRI der passer til FUGA®-serien](https://www.thingiverse.com/thing:3655354). Få nu lavet en udgave af jeres svagstrømstryk med integreret Zigbee modul. Pas på! ====== <b>Sikkerhedsstyrelsen: Hvis man printer dele til installationsmateriel, så gør man sig selv til producent. Hvilket betyder at man laver en ulovlig installation.<b> [Loven](https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206233) gælder for elektriske anlæg og elektriske installationer, hvor spændingen er så høj eller strømstyrken så stor, at der kan opstå fare. Det er rigtigt nemt at rode 230V. Meget lettere end elektronik. Men konsekvenserne ved fejl er langt større. Tænk dig om, uanset om det er lovligt, ulovligt, løs eller fast installation. Breder rammer ============ Filer: ramme-71-firkant, ramme-63-firkant I mit hus fra 1962 er jeg ved at udskifte de originale kontakter, med FUGA® kontakter. De gamle kontakter er 70mm brede. Når jeg bruger SOFTLINE 68 rammer, ser det grimt ud, da der er et mellemrum imellem tapetet og kontakten. Jeg har derfor lavet min egen ramme. Den udmærker sig ved at: * 71mm bred, så det ser pænt ud når man udskifter en kontakt. * Afrundet på alle kanter. * 1½ modul kan bruges omvendt. * Mulighed for en holder til en Philips HUE fjernbetjening. Bemærk at nogle filer findes som system 68. System 50 er det nuværende system, de fleste kende til. System 68 er til gamle huse, hvor kontakterne er omkring 68 mm brede. Udgaven findes også som 63 mm bred, dog kun som system 50. Bløder rammer ============ Filer: ramme-63-rund Denne serie har afrundede hjørne. Den er designet til at være minimalistisk. Filerne er markant større, da de har mange polygoner. Det kan give problemer i nogle programmer. Simpel rammer ============ Filer: ramme-50-rund Denne serie er kompatible med LKs underlag. Afdækning ======== Filer: tangent, stikkontakt, daeksel * Vippekontakter til gammel udgave. * Afdækning til stikkontakt med afbryder. * Blænddæksel til 1-moduls afbryder. Todo ==== * Afdækning til stikkontakt uden afbryder. * Konverter IKEAs nye Zigbee kontakt til FUGA®. Tips til printning ============ Hvis du printer i PLA, skal rammerne forstørres med cirka 1%, for det er muligt at klikke tingene sammen. Fordi PLA er stift, og knækker nemt. Hvis du printer i ABS, skal rammerne forstørres med cirka 0,6% i X+Y akslerne. Fordi ABS skrumper. Du kan måler efter, når du har printet. Indermål i rammerne skal være 45mm. Ydermål indgår i filnavnet. Farvekoder for LK materiel: Hvid: RAL 9016 Lysegrå: RAL 7035/9018 Koksgrå: RAL 7015/7016 Stålmetallic: RAL 9060 Alle modellerne er i den position de skal printes. Filerne ramme-*-soft-* kan printes på højkant. Tangenterne til vippekontakter er de eneste der skal printes med support, og er overraskende stærke. Links ===== * [Kontaktlås til 1½ modul](https://www.thingiverse.com/thing:1882062) * [Dækplade til LK Lampeudtag](https://www.thingiverse.com/thing:2263447) * [Samling af ting til LK FUGA® på Thingiverse](https://www.thingiverse.com/CableCat/collections/fuga) * [Samling af alle Danske indedørskontakter](http://kom.aau.dk/~pmr/www/genbyg.html) * [Digital Museum of Plugs and Sockets](https://www.plugsocketmuseum.nl/) * [Standard](https://www.plugsocketmuseum.nl/Danish1.html) * [Specielle](https://www.plugsocketmuseum.nl/Danish2.html) * [Klassiske](https://www.plugsocketmuseum.nl/Danish3.html) * [3 fase](https://www.plugsocketmuseum.nl/Danish_3hd.html) Jura FAQ ======= Jeg er ikke jurist, her er mine gæt på forskellige spørgsmål: Spørgsmål: Er det lovligt at anvende tingene. Svar: Anvendelse i stærkstrøm-installation er ikke lovlig¹, alle andre anvendelser, som til svagstrøm, illustrationer, pynt eller rekvisitter er ikke omfattet af [elsikkerhedsloven](https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206233). ¹ Bemærk at nye ramme og tangenter fra LK ikke bære D-mærket mere (de gamle gjorde). Kun afdækning til stikkontakter gør stadig. Det kunne tolkes som at ramme og tangenter ikke er omfattet af elsikkerhedsloven. Spørgsmål: Er anvendelse i stærkstrøm-installation farlig. Svar: Man skal være særlig opmærksom på at afdækning til hunstikket har direkte berøring med elektriske-dele. Det vil sige at hvis der anvendes et elektrisk-ledende eller brandbart materiale, er der fare for elektrisk stød eller brand. Spørgsmål: Bryder designet Lauritz Knudsens ophavsret? Svar: Det er svært at sige hvor grænsen går. LK har tab [en sag](https://ing.dk/artikel/lk-taber-sag-om-elkontakter-i-hojesteret-130731) hvor konkurentens kontakter lignede så meget, at det var meget svært at se forskel. Jeg kopier kun LK i det omfang det er nødvendigt at opnå samme funktion. Derfor vil jeg ikke lave rammer der er en 1:1 kopi af deres Softline serie, selvom der er folk der efterspørger det². Nogle dele er 1:1 kopier, fordi det ikke er muligt at lave dem anderledes. ² Dimmer til Philips HUE og IKEA TRÅDFRI undtaget, da den er mere end bare en kopi. Spørgsmål: Bryder designet Lauritz Knudsens varemærke? Svar: Navnet FUGA® er beskyttet. Derfor refererer jeg kun til at mine designs fungere sammen med systemet, ikke at de er FUGA® rammer. Spørgsmål: Bryder designet Lauritz Knudsens patent? Svar: FUGA®-serien er fra 1980, patenter vare maksimalt i 20 år. LK har for nyligt redesignet en del materiel. Det er eventuelt under et nyt patent. Spørgsmål: Må jeg 3D-printet dine modeller, og sælge dem? Svar: Modellerne er udgivet under [Creative Commons - Attribution - Share Alike](http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/), derfor må du for min skyld gerne printe og sælge modellerne, sålænge du overholde betinglserne i licensen. Men du skal være opmærksom på at mange af modellerne kan konflikte med Lauritz Knudsens rettigheder, eller lovgivningen. Det er dit ansvar som producent at forholde dig til det. Modellerne liste herunder får du sandsynligvis ikke problemer med: * daeksel-2-dimmer.stl (baseret på design [idé](https://www.facebook.com/groups/496858467183392/permalink/1036004203268813/) af [Jes Holger Sørensen](https://www.facebook.com/jes.holger)) * ramme-50-simpel-0-dimmer.stl * ramme-63-soft-0-dimmer.stl * ramme-6?-soft-0-?traadfri.stl [Rasmus Holmgaard](https://www.facebook.com/Disco4u.dk) og [lab3d.dk](https://lab3d.myshopify.com/collections/tilbehor-til-hue) tilbyder at printe dem. Du kan også printe dem ved at klikke på [Order This Printed](/thing:2813754/apps/print/#apps) her på siden.

Download Model from thingiverse

With this file you will be able to print Rammer og afdækning til LK FUGA® with your 3D printer. Click on the button and save the file on your computer to work, edit or customize your design. You can also find more 3D designs for printers on Rammer og afdækning til LK FUGA®.